ARTBEAT PRISEN 2022

14. marts kl. 19.00 på Aveny-T

De tre priser

abp-favicon

Hovedprisen

Gives til den person, den organisation eller det projekt, som inden for det seneste år har været absolut bedst til at vise retningen og sætte en ny standard inden for kulturformidling.

abp-favicon

Særprisen

Gives til en person, en organisation eller et projekt, som inden for det seneste år har været et forbilledligt eksempel på, hvordan en uforudsigelig og original tilgang kan skabe rammerne for morgendagens kulturformidling.

abp-favicon

Talentprisen

Gives til en person, en organisation eller et projekt, som inden for det seneste år har udvist et særligt stort talent inden for kulturformidling og, som følge heraf, er på vej til at indtage en markant position i det danske kulturliv.

Nominerede

Nominerede til

Hovedprisen

Julie Rokkjær Birch

I løbet af sine foreløbigt tre år som museumsdirektør for KØN – Gender Museum Denmark har Julie Rokkjær Borch sat sit tydelige aftryk på den danske kønsdebat. Det har hun selvfølgelig gjort gennem museets udstillinger og andre aktiviteter, men hun har også på inspirerende vis demonstreret, hvordan man bruger sig selv aktivt i samfundsdebatten. Undervejs har Julie Rokkjær Birch navigeret sit museum igennem både shitstorms og en markant transformationsproces. Hele vejen igennem har hun udvist stor sikkerhed og en stærk forståelse for, hvordan et museum kan arbejde aktivistisk inden for sit virkeområde. Dermed har Julie gjort museet til en helt naturlig vidensplatform, som kan bringes i spil hver gang, den offentlige samtale handler om køn.

Trapholt

Som museum for moderne kunst og design bliver Trapholt hele tiden mere og mere dagsordenssættende inden for kulturformidling – på tværs af generationer og sociale skel. Der sker især, når publikum inddrages i udviklingen af kæmpestore værker som klimakrisekommentaren Tæt på Træer, nyfortolkningen af Genforeningen i form af Grænseløse Sting og hækleværket LightHope. Sidstnævnte blev udviklet under pandemien og formåede at skabe ikke blot et værk med 1629 hæklede pærer, men også større og mindre fællesskaber, som mødtes virtuelt. Trapholt repræsenterer kort sagt en både modig og innovativ tilgang til kulturformidling, som afføder en vifte af samtaler og helt nye fællesskaber for både børn og voksne.

Den Nye Højskolesangbog

Højskolesangbogen udkom første gang tilbage i 1894. Siden da er den blevet fornyet atten gange, så den til stadighed både har afspejlet og udviklet det samfund, den er en del af. Med Jørgen Carlsen i spidsen har et udvalg nøje gennemgået forgængeren, hvilket førte til, at 122 sange blev fjernet, mens 151 nye sange blev føjet til denne 19. udgave af sangbogen. Sange, der favner både klimakrise, skilsmisser, velfærdsstat, terror og livet i byen. På Højskolernes forlag har Rasmus Skov Boring med sikker hånd styret ikke bare udgivelsen af den nye højskolesangbog, men også udgivelsen af den såkaldte sanghåndbog, som rummer beskrivelser af alle 601 sange samt en melodibog. Resultatet er blevet en kæmpestor succes, og siden bogen kom på gaden, er den blevet en af Danmarks bedst solgte – midt under corona-nedlukningerne – hvilket har stimuleret den helt særlige danske tradition for fællessang. Sjældent er der blevet sunget mere – både med og på afstand af hinanden.

Nominerede til

Særprisen

Sisters Hope

Med sit Sensuous Society Manifesto har performancegruppen Sisters Hopes fået sat en visionær kunstnerisk dagsorden. Via dette manifest og gruppens forskellige projekter undersøger Sisters Hope, hvordan det æstetiske og sanselige kan være med til at vække os til en bæredygtig og forbundet samfundsudvikling. Deres virke udfolder sig i krydsfeltet mellem intervention, aktivisme, forskning og pædagogik, og tilsammen afføder det et højt begavet og dybt originalt bidrag til kulturformidlingen.

BaggårdTeatret

BaggårdTeatret er et af landets største egnsteatre målt på antal borgere, og som egnsteater for Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Ærø og Langeland kommuner rækker det ud og skaber scenekunstneriske forestillinger, oplevelser, skoleteater og uddannelser for borgere, turister og besøgende i hele den sydfynske region. Teatret rækker ud – ikke bare i Øhavet – men i verden som helhed, og det er netop denne evne til at skabe lokalforankret scenekunst, som tager publikum med ud i verden, der gør BaggårdTeatret til noget helt særligt.

Folketingets Præsidium

Der blev truffet en beslutning om at skabe et portræt af 30 kvinder, der har haft særlig betydning for kvinders demokratiske virke siden 1915 – og dernæst placere det i Samtaleværelset. Dermed viser en af Danmarks vigtigste og mest magtfulde institutioner, Folketingets Præsidium, retningen for, hvordan kulturformidlingen kan og skal være med til at rette op på kvinders repræsentation i historien. Nomineringen går ikke til værket, da det endnu ikke er færdigt, men derimod til Folketingets Præsidium for sin ansvarsfulde beslutning og evnen til at se både indad og fremad.

Nominerede til

Talentprisen

Babak Vakili

Babak Vakili er en af Danmarks mest markante historiefortællere. Særligt i løbet af det forgangne år har Vakili markeret sig med podcasten Generationen og tv-serien Fredløs, som han har været medforfatter på. Vakili har formået at skabe nuancerede fortællinger om svære emner, som Vakili tilgår med et legende, nytænkende og udfordrende fortællersprog. Hans talent har medført, at både podcasten og tv-serien har opnået med topplaceringer på hitlisterne.

Applaus

I begyndelsen var Applaus blot et lille projekt under Udviklingsplatformen for Scenekunst, men i dag er det blevet en selvejende institution på Finansloven med Dansk Teater og DEO som tætte samarbejdspartnere. Det er dermed en imponerende rejse, som Applaus har været på i løbet af meget få år. Mens teatrene var lukkede, var det også Applaus, der i løbet af corona-perioden løbende kunne levere solide data fra publikumsundersøgelser, der tydeligt viste, hvor meget vi alle sammen savnede den levende kunst.

Gry Jexen

Den unge historiker Gry Jexen begyndte sit projekt med Instagram-profilen ”Kvinde kend din historie”, hvor hun foldede glemte kvinders bedrifter fra historien ud. Hurtigt fik hendes profil tusindvis af følgere, og siden har nogle af de markante kvindehistorier også fået krop i bestselleren af samme navn. Med solid faglig basis har Jexen formået at forvalte sin historiske viden på måder, som har fået mange flere til at åbne øjnene for, hvorfor historien er så vigtig, når vi skal forstå vores egen tid.

Le Viagra est un médicament approuvé par la FDA et il existe de nombreuses versions génériques de ce médicament telles que kamagra jelly, Penegra ou Zengra. Cependant, il ne peut être obtenu sans ordonnance et ne convient pas aux hommes souffrant de problèmes cardiaques.